Skip til primært indhold

Tilkobling p-dialyse

Videoen viser, hvordan du kobler natmaskinen HomeChoice Claria til og starter behandlingen om aftenen.

Videoen kan aldrig stå alene og kræver altid, at du er oplært af en sygeplejerske fra Nyreambulatoriet i behandling med HomeChoice Claria og bruger manual.

Tilkobling p-dialyse

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Rikke Dupont Bay, sygeplejerske i nyreambulatoriet fortæller:

Nu vil jeg vise hvordan du skal koble dig til natmaskinen om aftenen, når du skal i seng.

Du starter med at finde patientslangen frem, tage den ud af holderen eller bæltet eller hvad du har den i. Og så skal du ud at vaske dine hænder. Nu har jeg vasket mine hænder, og så skal jeg til at kobles til maskinen.

Det første jeg gør, er at åbne pakningen med kapslen i. Bagefter spritter jeg mine hænder.

Så laver jeg det der hedder et tommelfingergreb, hvor jeg har tommelfingeren imellem maskinens patientslange og min egen patientslange. Så starter jeg med at hive den prop af, der er længst væk, bagefter den der er tættest på. Og så skruer jeg det sammen.

Det er rigtig vigtigt at man ikke snakker eller hoster, mens man laver tilkoblingen.

Bagefter putter jeg jodkapslen på. Den passer lige i rillen her.

Så åbner jeg klemmen på maskinens patientslange, og jeg åbner for rulleklemmen.

Så trykker jeg på den grønne knap. Maskinen skriver at jeg er tom, og at der ikke skal drænes noget ud i første dræn. Så trykker jeg på den grønne knap igen, og så starter behandlingen.

APPFWU01V