Skip til primært indhold

Patienter og pårørende

Afdelingen udreder og behandler patienter med sygdomme i mave og tarme. Det kan f.eks. være sygdom i galdeblæren, brok, blindtarmsbetændelse, sure opstød, hæmorider m.m.

Behandlingen kan være ambulant eller under indlæggelse. Her kan du læse mere om at være patient og pårørende hos os:

Behandlingsinformation

Halsbrand og sure opstød (refluks)

Tilbageløb af maveindhold (refluks) skyldes dårlig funktion af lukkemusklen på overgangen mellem spiserør og mavesæk. Symptomerne på refluks er typisk en sviende ubehagelig fornemmelse, der starter bag brystbenet og bevæger sig op mod svælget (halsbrand). Desuden kan der være sure opstød, hoste og synkebesvær.

Her kan du læse mere: 

24 timers pH-måling i spiserøret - voksne 

24 timers pH-måling i spiserøret - børn 

Trykmåling af spiserøret

Operation for refluks

Se afdelingens film om trykmåling i spiserøret (manometri) og hvordan du finder os.

Se afdelingens film om tryk- og syremåling i spiserøret (pH-måling og manometri) og hvordan du finder os.

Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (Gastroskopi)

En kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk foregår med en bøjelig slange (på tykkelse med en lillefinger), der er forsynet med et kamera. Lægen fører slangen ind via munden ned gennem spiserør og mavesæk til tolvfingertarmen.

Man skal faste inden undersøgelsen, da mavesækken skal være tom.

Se afdelingens film om kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (gastroskopi) og hvordan du finder os.

 

Betændelse i bugsspytkirtlen

Bugspytkirtlen er en lille kirtel, som ligger lige bag mavesækken. Den laver blandt andet enzymer, som bruges til at fordøje maden i tarmen. I nogle tilfælde kan der opstå betændelse kirtlen.
Her kan du læse mere:

Betændelse i Bugspytkirtlen 

Galdeblærefjernelse

Galdeblærefjernelse foregår oftest som en kikkertoperation. En sjælden gang må kikkertmetoden opgives, og operationen fortsætter i stedet som en almindelig åben operation under samme bedøvelse.
Her kan du læse mere:

Galdeblærefjernelse under indlæggelse

Galdeblærefjernelse i Dagkirurgi 

Kikkert-/røntgenundersøgelse af galdegange og bugspytkirtel (ERCP)

ERCP er en kombineret kikkert-/røntgenundersøgelse af galdegangene og
bugspytkirtlen. Undersøgelsen bliver foretaget ved hjælp af et bøjeligt, styrbart kikkertinstrument.
Her kan du læse mere:

ERCP

Blindtarmsbetændelse

Blindtarmen er et lille vedhæng, som sidder på tyktarmen i højre side på det sted, hvor tyndtarmen runder i tyktarmen. Af forskellige årsager kan blindtarmen blive betændt.

Hvis blindtarmen er betændt, kan det være nødvendigt at operere.

Her kan du læse mere: 

Blindtarmsbetændelse

 

Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi)

En kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm foregår med en bøjelig slange (på tykkelse med en finger), som er forsynet med et kamera.

Lægen fører slangen ind via endetarmen, og kan efterse endetarm og tyktarm samt evt. det sidste stykke af tyndtarmen. Undersøgelsen kan vise, om der er forandringer i tarmen. Selve undersøgelsen varer ca. 30 minutter.

Hvis man skal have lavet denne undersøgelse, vil man modtage nærmere informationer om, hvordan man skal forberede sig.

Se afdelingens FILM om kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi) og hvordan du finder os. 

 

Kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen (Sigmoideoskopi)

En kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen foregår med en bøjelig slange (på tykkelse med en finger), som er forsynet med et kamera.

Lægen fører slangen ind via endetarmen, og kan efterse endetarm og den nederste del af tyktarmen.

Det er vigtigt, at den del af tarmen, der skal undersøges, er udtømt.

Her kan du læse mere:

Kikkertundersøgelse af nederste del af tarmen - sigmoideoskopi

 

Hæmorider

Hæmorider er små blodfyldte årer (åreknuder) under slimhinden. De sidder ofte lige inden for endetarmsåbningen. Afhængig af hvor store hæmoriderne er, kan de også hænge uden for åbningen.

Her kan du læse mere:

THD-operation for hæmorider - Dagkirurgi

Hæmorideoperation i Dagkirurgi

 

Pilonidalcyster

En pilonidalcyste opstår nedadtil i revnen mellem balderne, hvor der i et hulrum under huden også forekommer hår.
Hvis der opstår betændelse i hulrummet, bliver det til en byld. Symptomerne kan være smerte, rødme, hævelse og evt. feber.

Her kan du læse mere: 

Pilonidalcyster - Bascoms operation

Brok (hernie)

Brok er en udposning af bughinden gennem en åbning eller et svagt sted i bugvæggen. Brokket kan indeholde fedt eller tarm. Brok kan opstå forskellige steder.


Her kan du læse mere:

Voksne

Bugvægsbrok 

Navlebrok

Lyskebrok

Børn

Navlebrok hos børn 

Lyskebrok hos børn 

Her kan du læse om, hvad der skal ske, hvis du skal bedøves. 

Bedøvelse børn og unge

Bedøvelse voksne 

APPFWU01V