Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilOm ospilFrivilligpilFrivillig i forskningen

Frivillig i forskningen

Få indflydelse på forskningen på Sygehus Lillebælt

Hver dag arbejder forskere på Sygehus Lillebælt for at blive klogere på, hvad der er godt for vores patienter. Det kan du være med til at præge som patient og/eller pårørende. Som frivillig inden for forskning kan du deltage i strategiske overvejelser om forskningen på Sygehus Lillebælt og i Region Syddanmark og få indflydelse på, hvilke forskningsprojekter der skal have tildelt penge til forskning.


Din rolle som frivillig inden for forskning

Du vil indgå i et konkret udvalg enten i Sygehus Lillebælt eller Region Syddanmark (som repræsentant for Sygehus Lillebælt) alt efter dine interesser. I tilmeldingsformuleren kan du se, hvilke udvalg det drejer sig om. I alle udvalg sidder mindst to patient-/pårørenderepræsentanter, så du er ikke alene i rollen som frivillig. Du skal kunne afsætte tid til at forberede og gennemlæse forskningsansøgninger og andet materiale. Der er møder 2-4 gange årligt alt afhængigt af, hvilket udvalg man melder sig til. Nogle af møderne er heldagsmøder.

Vi søger i alt syv repræsentanter (fire medlemmer og tre suppleanter).
Korrespondancen i forbindelse med møderne foregår primært via email. Deltagelse i møderne sker virtuelt i disse tider, hvor der er mange restriktioner på grund af corona. Deltagelse er ulønnet, men du får dine transportudgifter til møderne refunderet.


Hvem kan melde sig?

Du kan melde dig, hvis du har været i kontakt med Sygehus Lillebælt inden for de seneste 5 år som enten patient eller pårørende. Du skal også have bopæl i en af de seks kommuner i Sygehus Lillebælts optageområde (Middelfart, Billund, Kolding, Vejle, Vejen og Fredericia).

 

Sådan ansøger du

Du ansøger som frivillig inden for forskning ved at udfylde formularen nedenfor.
Du hører fra os inden for 1-3 uger, efter vi har modtaget din ansøgning.

Har du spørgsmål til det at være frivillig eller til udfyldelse af formularen, er du velkommen til at kontakte Bettina Mølri Knudsen, Sygehus Lillebælt på e-mail Bettina.Knudsen@rsyd.dk eller telefon 24994549.

 

Her udfylder du formularen til frivillig i forskning


Siden er sidst opdateret 27-05-2021.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring