Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilHelle Adolfsen stopper på Sygehus Lillebælt

Helle Adolfsen stopper på Sygehus Lillebælt

Sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen stopper på Sygehus Lillebælt ved udgangen af maj måned.

Sygehus Lillebælt skal have en ny sygeplejefaglig direktør. Den nuværende sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen stopper med udgangen af maj måned 2021 for i stedet at koncentrere sig om bestyrelses- og konsulentarbejde med rådgivning om ledelses- og organisationsudvikling.

Helle Adolfsen har været sygeplejefaglig direktør på Sygehus Lillebælt, siden sygehuset blev oprettet i 2008. Og før det var hun fra 2001 chefsygeplejerske på Fredericia og Kolding Sygehuse. Dermed er det blevet til mere end 20 års ledelseserfaring på direktionsniveau.
- Jeg er taknemmelig for at have været med på den rejse, som sygehuset har været igennem, hvor sygehuset i dag præsterer flotte resultater på patienttilfredshed, medarbejdertilfredshed, økonomi, uddannelse, udvikling og forskning. Det har været fantastisk at samarbejde med vores Patient- og Pårørenderåd. Her har vi fået gode ideer og forbedringsforslag til glæde for vores patienter og deres pårørende. Jeg er stolt over, hvordan vi er lykkedes med at sætte patienten først – ikke kun i tale, men også i virkeligheden. Vi har år efter år leveret flotte resultater i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), siger Helle Adolfsen.

Læs pressemeddelelsen fra Region Syddanmark om Helle Adfolsens afgang


 

 

Helle Adolfsen

Helle Adolsen stopper som sygeplejefaglig direktør på Sygehus Lillebælt.




 


 


Siden er sidst opdateret 05-01-2021.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring